|
|
|
|
I forbindelse med markedsføringen af VisitSydvestsjælland for sæsonen 2011 valgte Slagelse Turistråd at sende hele opgaven i licitation, hvor 4 reklamebureauer og mediehuse gav hver deres forslag.
|
|
|
|
Ved det senest afholdte bestyrelsesmøde, onsdag 15. september, blev den nye samarbejdspartner valgt og efterfølgende præsenteret på et uhøjtideligt pressemøde mandag den 20. september på Hotel FR II i Slagelse. På pressemødet præsenterede den nyudnævnte bureauchef Mie Danielsen vinderforslaget, som giver nogle helt nye bud på udviklingen, visionerne og mulighederne for turismen 2011 i Slagelse Kommune. Den nye samarbejdspartner består af en juridisk partner, Sjællandske Medier & Holst Reklamebureau og en kreativ underleverandør, Burchardt Reklame. Burchardt Reklame har de seneste 2 år stået for VisitSydvestsjællands katalogproduktion.
VisitSydvestsjælland glæder sig til det nye samarbejde med at få markedsført og øget kendskabet til området som helårsdestination. Det bliver et spændende projekt, som meget snart vil blive sendt ud til alle vores aktører inden for turismen med en opfordring til at deltage i den fælles markedsføring af Vores Sydvestsjælland, sluttede Mie Danielsen.
|
|
|
|
|
|