Til forsiden
Gerlev Parkerne

Slagelse Turistråd er med i arbejdsgruppen omkring udviklingen af Gerlev Parkerne. Formålet er at undersøge om der kan skabes et aktivt fyrtårn for Slagelse Kommune og Region Sjælland, hvor fokus er på aktive og anderledes oplevelsesmiljøer for alle aldersgrupper.

Med udviklingen af Gerlev Parkerne komplementeres Region Sjællands ønsker om at blive ”Den sunde region”, ”Danmarks førende helårsdestination” og skabe ”Videnssamarbejde med institutioner i regionen og i andre regioner”.

• Der skal skabes et unikt aktivt natur- og oplevelsescenter med såvel udendørs som indendørs træningsoplevelser som kan bruges hele året

• Oplevelserne skal spænde fra undervisning og leg til helse/wellness-aktiviteter samt sundhedsfremmende vejledning i det tilknyttede stress- og rehabiliteringscenter

• Der skal indgås et tættere samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet og University College Sjælland med henblik på undersøgelse af udvikling af nye uddannelser indenfor sundheds- og wellnessområdet
Mandag, oktober 20 2008