|
|
|
|
Velkommen
... på markedspladsen, hvor Aser og Kristne vil føre dig tilbage i tiden.
I boderne finder du en masse forskellige ting, der alle relaterer til tiden fra 850 til 1240.
Det fortællende Teater Oplev den fantastiske, dramatiske fortælling Bjowulf - 'Når konger bør hidkalde helte til dåd' Søndag kl. 14.00Det Fortællende Teater har siden sin opstående i 1996 udviklet sin egen måde at fortælle historier på. Fortællingen er i fokus, virkemidlerne er enkle, og ønsket er, at publikum husker historien og selv får lyst til at fortælle den videre. At skabe et fællesskab om den gode historie. At fortælle historier har altid været menneskets vigtigste vej til identitetsskabelse og selvforståelse. Mere om Bjowulf ...
Mere fortælling ... Kom og få den spændende beretning - i ord og billeder - om den farefulde færd over Nordsøen til Dublin med det rekonstruerede vikingeskib Havhingsten. Hovmester ombord, Jens Knudsen Jensen, er fortæller. Søndag kl. 11.00-16.00 i Magasinbygningen
|
|
Den Levende Markedsplads
 Middelaldermarkedspladsen er placeret ved det gamle Fæstningsanlæg i Korsør. Hele dagen vil det summe af aktiviteter rundt om i boderne, på fortællerpladserne, i Vikingernes Spisested, hos mjødmanden alt mens gøglere og musikere underholder rundt på markedet. Mere om markedspladsen ...
 På markedspladsen spiller Leikarar og Duo Trotto det ældst kendte musik fra norden, som har rødder tilbage i vikingetiden og middelalderen. Du kan møde gøglere der vil stoppe dig med gøgl, leg eller teater, eller du kan lade dig underholde af de to forrygende gøglershows, Madam Marquard og Maximus Heraticus. Mere om musik og gøgl ...
|
|
|
|
|
|