|
|
|
|
Påsken byder på en masse hyggelige traditioner: Vi spiser æg og lammesteg, vi sender hinanden gækkebreve og udveksler påskeæg. Vi klipper og klistrer, maler æg, klipper gækkebreve og påskepynt i filt, karton og stof. Vi tager forårsgrene med ind og pynter dem med kulørte æg, leger påskelege i haven og går ture i den svagt, lysegrønne skov og nyder det spirende liv.
Påsken er om noget synonymt med æg
- dekorerede æg
- æg af chokolade
- lege med æg
- mad med æg
En anden gammel skik, som i dag er kendt hos både børn er voksne, er gækkebrevene. Forløberen for disse var de tyske bindebreve, som har været brugt i Danmark fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Ligesom et gækkebrev er det i dag, var også bindebrevet et brev, som man sendte for at drille modtageren. Navnet ”bindebrev” hentyder til, at brevet ”bandt” modtageren til at løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Senere hen udviklede bindebrevene sig til gækkebreve. I slutningen af 1800-tallet fandtes et stort udbud af kommercielt fremstillede gækkevers. Versene kunne eventuelt bruges som frierier – og med brevet, kunne også følge svarvers, som modtageren kunne sende tilbage. De kommercielle gækkevers uddøde i tiden efter 1. Verdenskrig, og efterhånden blev gækkebrevene forbeholdt børnenes drillerier. Grundprincippet i et gækkebrev er at klippe et kunstfærdigt mønster i et stykke papir og forsøge at få modtageren til at gætte, hvem der har sendt brevet, ved at skrive et lille vers, som kunne lyde således:
 En vintergæk en sommernar, en fugl foruden vinger. En lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. - og så anføre det antal punktummer, som der er bogstaver i ens navn. H C Andersen, som ofte gæstede herregårdene på Sydvestsjælland, var fantastisk til at fremstille de mest sindrige papirklip. Se flere eksempler på hans kunst.
|
|
|
|
|