Til forsiden
Baronessen fra Benzintanken

Udendørs scenerne til Baronessen fra Benzintanken fra 1961 med Ghita Nørby, Dirch Passer, Ove Sprogø med mange flere gamle kendte skuespillere blev optaget ved Borreby Herreborg.

Mon ikke de fleste husker scenen hvor Ghita Nørby suser rundt om den gamle brønd i den lille smarte Porsche sportsvogn!

Baronessen hjem til Borreby
Så hvad var mere oplagt end at opføre den gamle klassiker på Borreby igen. Denne gang i en stor satsning - en nyskrevet musical og med medvirkende i en god blanding af glade professionelle og amatører.
"Morten Wedendahls musik er topklasse, stort set samtlige sange er ørehængere", mener Joachim Knop.

"Og variationen i musikken er stor", supplerer Sofie Lassen-Kahlke. "Jeg har set den gamle danske film med Ghita Nørby masser af gange og er vild med den! Og her sidder vi så med de dejligste rammer for det hele: Det smukke Borreby til alle sider!"
Den unge Godsejer Joachim Castenschiold forstår at forene sine to store interesser: Borreby og skuespillet.
Kom til Skælskør og få et kulturchok - altså på den fede måde!
Da Vindebroen 2006 holdt informationsmøde om den nyskrevne musical, der var planer om, var salen på Skælskør Bibliotek stuvende fuld og folk stod nærmest i kø for at få lov til at være med.

Det var en stor familie, der tog afsked med hinanden på sidste spilledag lørdag i juli 2007. En glad familie, der havde knoklet hårdt og fik succes - 11.000 publikummer har haft fornøjelsen af at se Baronessen fra Benzintanken på udendørs scenen på Borreby i sommeren 2007.

Hold øje med Vindebroen, for der sker helt sikkert noget på Borreby igen!