Til forsiden
Hittegods

Glemmes bagage eller andre effekter under rejse eller ophold i Danmark, kan man tage kontakt til:

Fly
I den pågældende lufthavn man har rejst via, henvender man sig ved bagage/serviceskranken i ankomsthallen for det luftfartsselskab, man har rejst med.

For Københavns lufthavns vedkommende opbevares effekter glemt på lufthavnsområdet opbevares til efterfølgende morgen hos lufthavnspolitiet, station 6, tel.: 32 45 14 48 (åbent hele døgnet). Videresendes derefter til Politiets Hittegodskontor. (Se nedenfor).

Hvis man mister bagage eller personlige effekter i enten ankomst- eller afgangshal i Københavns lufthavn, har Københavns Lufthavne A/S en særlig service, når det gælder hittegods fundet på lufthavnens område. Alt hittegods indleveres til Serviceinformationen, som derpå registrerer det i en hittegodsdatabase. Derefter er det muligt på lufthavnens hjemmeside (www.cph.dk) Når man klikker på den genstand, man mener at have mistet, fremkommer et telefonnummer, hvortil der kan rettes henvendelse. De registrerede effekter opbevares i 24 timer, hvorefter de afleveres til politiet i lufthavnen.

Findes det tabte, har passageren følgende muligheder:
Mod betaling opbevares effekterne til senere afhentning af ejeren selv (fx ved hjemkomst fra udlandsrejse), eller
Informationen sørger mod forudbetaling og et ekspeditionsgebyr for forsendelse af godset.
Endelig kan det også arrangeres, at effekterne hentes af tredjemand.

Tog
Privatbaner: kontakt pågældende selskab.

DSB-tog (InterCity-tog) med endestation på Københavns Hovedbanegård:
DSB-hittegodskontor/København: tel.: 33 54 56 81
Reventlowsgade 9, 1651 København V
man. til fre. kl. 10-12 og 12:30-15.

DSB-tog med endestation andre steder i landet:
Kontakt DSB-kontoret på endestationen for togforbindelsen
S-tog: Kontakt liniens endestation

Færger
Private færgeselskaber: kontakt pågældende rederi
Scandlines-færger: Kontakt lokalpoliti

Busser
Kontakt pågældende trafikselskab.

Generelt
Kontakt det lokale politi.

I København findes et centralt hittegodskontor, der kan kontaktes enten pr. telefon eller ved personlig henvendelse mandag, onsdag, fredag mellem 9.00-14.00 og tirsdag, torsdag mellem 9.00-17.30.

Politiets Hittegodskontor
Tel.: 38 74 88 22
Slotsherrensvej 113
2720 Vanløse