Breaking News

Bliv så klar som mulig til den endelige teoriprøve

Skal du i gang med kørekortet? Mange er nervøse inden de har haft deres første teoritime. Nervøsiteten er typisk blandet med spænding, da man gerne vil ud og prøvekøre en bil med det samme. Mange går og grubler over om de nu kan klare det, men efter en masse teoritimer, skal man nok blive klar til den teoretiske prøve. Det er en god ide at tilmelde sig en køreskole i god tid, hvis du vil være sikker på at starte et bestemt tidspunkt. Nogle køreskoler er hurtigt booket op med tilmeldte. Find din køreskole i dag, så du kan blive klar til at komme nogle skridt nærmere kørekortet.

Find den rette køreskole:

Det er vigtigt, at du har en god mavefornemmelse når du leder efter den helt rigtige køreskole. Oftest bliver man anbefalet køreskoler af familie og venner således, at man ikke skal starte helt på bar bund. De fleste har nogle krav til køreskolen såsom at den gerne må ligge tæt på ens bopæl samtidig med, at der skal være en god kørelærer. Hvis man ikke har en god kemi med sin kørelærer, så kan det godt blive nogle lange timer bag rettet, når man skal tilbringe så mange timer sammen til undervisning samt i bilen.

Øv dig så meget som muligt:

Til teoriundervisningen får man det overordnede kendskab til færdselsreglerne således, at du føler dig sikker i trafikken. Du skal både passe på dig selv men stadig også overholde reglerne, så du ikke får udsat andre for fare. Det er forskelligt hvor mange teoritimer man skal have, men for hver gang lærer man noget nyt. Du får bl.a. kendskab til hvad de forskellige skilte betyder, hvornår du skal være opmærksom på cykellister samt andre biler i kryds og lignende. Fartgrænser bliver også berørt som emne. I hver undervisningstime får man noget tid til at sidde foran computeren selv. Der findes adskillige teoriprøver, som man kan teste sig selv i. Det der har været gennemgået den pågældende dag, er der blevet lavet nogle forskellige spørgsmål i. Ved at gennemgå forskellige tests finder du hurtigt ud af hvad du har styr på, samt hvad du skal læse yderligere op på. Jo flere teoriprøver du går igennem, jo mere sikker bliver du også til den endelige prøve.

Når det er tid til den endelige prøve:

Når du har været igennem alle dine teoriundervisningstimer, så er det tid til den endelige teoriprøve. Mange er nervøse op til prøven og føler at man har glemt alt. Når man først sidder foran computeren og har læst det første spørgsmål, så begynder de fleste at slappe af. Som grundregel må du have 5 fejl i alt. Hvis du ender med at have præcis 5 fejl så du lige akkurat bestået. Hvis du er så uheldig at have flere fejl, så skal du desværre op til prøven igen. Det er en god ide at terpe en masse tests lige inden man skal op igen, så det meste er så friskt i hukommelsen som mulig. De fleste deltagere består deres anden teoriprøve så frygt ej – du skal nok få dit kørekort i hus anset hvad.