Breaking News

Lær mere om stjernetegn: Krebsen

Verden er fyldt med mysterier og myter, som alle har en indflydelse på vores verden i dag. Det kan for eksempel ses i vores forhold til stjernetegn. Det kan virke spøjst, at vi går op i, hvilke stjerner, der hang på himlen, da vi blev født, men når du har et stjernetegn, kan du føle dig som en del af noget større.

Det kan være sjovt at sammenligne dit stjernetegn med andre folks, og det kan skabe en følelse af fællesskab at dele stjernetegn med en anden person. Derudover er der følelsen af, at et stjernetegn har en betydning i dit liv. At det har påvirket din personlighed og hverdag på små, men gennemgribende måder.

Men hvad ved du om dit stjernetegn udover dets navn? Læs herunder og lær mere om dit stjernetegn Krebs.

En lang historie

De ældste historier om stjernetegnene stammer helt tilbage fra Babylon. Dengang havde mange af stjernetegnene andre navne og blev set som helt andre figurer. Disse figurer relaterede sig alle til Babylons egen mytologiske historier og guder, men i takt med at ideen om stjernetegn bredte sig til oldtidens Grækenland og andre lande, begyndte de at få andre navne, som i stedet passede til de nye kulturer, der adopterede dem.

Krebsen er i sin tid blevet set som blandt andet en bille, en skildpadde og endda en skorpion – hvilket kan virke forvirrende, da vi i dag forbinder et helt andet stjernetegn med skorpionen.

Krebsen kort fortalt

Stjernebilledet Krebsen er synligt fra 90 grader nord til 57 grader syd og er et af de mindre stjernebilleder. Krebsen består ikke af nogen nævneværdige stjerner eller andre objekter. Solen bevæger sig gennem stjernebilledet fra slutningen af juni til starten af juli, og så er stjernetegnet det fjerde af de 12 stjernetegn.

Den astrologiske Krebs

Ligesom alle tegn har Krebsen en liste af ting, der forbindes med det. Stjernetegnet kan forbindes med følgende:

Fødselsdato: 21. juni – 22. juli

Element: Vand

Styrende planet: Månen

Farve: Hvid

En Krebs’ personlighed

Alle stjernetegn har bestemte personlighedstræk tilknyttet. Er du født i Krebsens tegn, er der for eksempel et par udvalgte træk: Loyal, besidderisk, ærlig og usikker. Det tegner et billede af en person, som er der 100% for sine venner, men som også kan føle sig usikker i forhold. Det kan også ses i opfattelsen af, at en Krebs ikke kan lide at være alene og finder tryghed i stabilitet.

’Tryghedsnarkoman’ er således en god opsummering af Krebsene.

Kendte Krebs

Der er naturligvis adskillige kendisser derude, som ligesom du er født som en Krebs. Det er en lang liste, så her er et udpluk:

  • Grevinde Alexandra er født d. 30. juni 1964
  • Tom Cruise er født d. 3. juli 1962
  • Meryl Streep er født d. 22. juni 1949
  • Selena Gomez er født d. 22. juli 1992
  • Harrison Ford er født d. 13. juli 1942
  • Ariana Grande er født d. 26. juni 1993

Skriv et svar